Sider

onsdag den 17. april 2013

Succes på en onsdag

INGEN SLIK! Det er faktisk lykkedes mig at have en dag, hvor jeg ikke har spist slik og kage. Jeg har godt nok haft en utrolig trang til det, men har taget et tyggegummi hver gang, jeg har haft lyst til noget sødt.

Måtte bruge solskinseftermiddagen indendørs  - eller i hvert fald næsten. Skulle sammen med min gruppe til vejledermøde inde på CBS. Naturligvis var der bøvl med metroen, så vi kunne kun komme til Forum st., hvorefter den stod på en rask gåtur i et forsøg på at nå mødet til tiden. Så lidt har jeg da rørt mig, selv om det ikke har været meget. Fik dog indviet mine fine nye ballerinaer, som jeg købte i lørdags. De er simpelthen bare skønne at have på. Og så er det jo skønt, at det langt om længe er varmt nok til den form for fodtøj.



Da jeg kom hjem efter mødet, blev jeg mødt af den fineste buket blomster, som min søde kæreste lige havde tænkt, at jeg fortjente. De er SÅ flotte - og jeg er en gladglad pige!



Grundet vejledermødet kom jeg ret sent hjem, så spiste først aftensmad kl. 21. Det lykkedes mig at bevæge mig ud i et nyt projekt, som jeg fandt på Hjerteforeningens hjemmeside, nemlig orientalsk lasagne. Stor succes, og jeg har rester, som jeg kan spise til frokost i morgen. Det er bare dejligt! Forresten vil jeg lige anbefale jer alle, at downloade app'en "Gå for hjertet", der er udviklet i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Becel. Sidstnævnte donerer 1 kr. for hver km. der er gået. Den er super enkel at bruge, så hvis du nogensinde er ude at gå en tur (og hvem er ikke det) eller er glad for at løbe, så brug den endelig og støt et god formål - der er ingen undskyldning eftersom app'en er gratis!

Så som I kan se her er dagens måltider egentlig gået ret godt:

Morgenmad: 120 g. skyr med 10 mandler som drys
Formiddag: En latte (3 dl mælk + kaffe) og et æble
Frokost: Salat fra Kvickly, gulerødder og cherrytomater
Eftermiddag: En chai latte (3 dl mælk), en banan, mandler og en kylling stix fra 7-eleven.
Aftensmad: Orientalsk lasagne og en actimel









Ingen kommentarer:

Send en kommentar