Sider

tirsdag den 7. januar 2014

Rødbederåkost med kiwi

Rødbeder er perfekte på alle tidspunkter i løbet af året. Jeg skal gerne indrømme, at jeg elsker rødbeder. Både rå, bagte og i form af mormors hjemmedyrkede og hjemmesyltede på en leverpostejsmad.

Her i vinterhalvåret kan man tit få nogle flotte danske rødbeder til en billig penge i eksempelvis Føtex. Det er lige præcis sådan nogle, jeg har benyttet mig af i denne lækre rødbedesalat, der er godt afstemt med den sødmefulde kiwi, fede feta, syrlige dressing, stærke krydderier og naturligvis den uundværlige rødbede.



Ingredienser - 2 portioner (som aftensmad)
2 rødbeder
2 kiwier
50 g feta eller salattern
Ristede pinkekerner

Dressing
1 spsk olivenolie
1-1½ tsk mørk balsamico
1/4 tsk honning
1/4 tsk chiliflager (eller mindre/mere efter smag)
1/4 tsk tørret rosmarin

How to do
Skræl rødbederne og riv dem groft på et rivejern. Fjern skrællen på kiwierne og sker dem i små tern. Bland halvdelen af ternene med rødbeden og gem resten til at toppe råkosten med ved servering. Tilsæt fetaosten til råkosten og lav tilsæt herefter dressing lavet på olivenolie, balsamico, honning, chiliflager og rosmarin. Inden servering toppes råkosten med de resterne kiwitern samt ristede pinjekerner.

Jeg spiste råkosten uden andet tilbehør til. Jeg forestiller mig dog, at den vil gå godt sammen med eksempelvis en god hakkebøf med masser af smag, da råkosten i sig selv ikke er så overdøvende.

Velbekomme!


Og nu også i close up



Ingen kommentarer:

Send en kommentar